Avocadoolie har et højt indhold af E-vitamin, hvilket gør den meget anvendelig i hudplejeprodukter.
I gastronomiens verden er avocadoolie et godt alternativ til olivenolie, især fordi den kan tåle højere varme og derfor egner sig bedre til stegning.
I denne artikel kan du læse om avocadooliens mange egenskaber og anvendelser.
Herudover kan du se en komplet fedtsyreprofil for en almindelig avocadoolie og samtidig sammenligne den med en typisk olivenolie.
Anbefalede avocadoolier kan købes her.
Hvor kan man købe avocadoolie?
Avocadoolie kan købes i helsekostforretninger, men det er som regel billigst olien på internettet. Man skal være opmærksom på, at nogle avocadoolier udelukkende kan anvendes til madlavning og andre kun til kropspleje (massage, hudpleje o.lign). Herudover findes der også enkelte olier, der kan anvendes til begge formål. Nedenfor ses de avocadoolier, som vi anbefaler (opdelt efter deres anvendelsesmuligheder):
Alle formål
Udelukkende madlavning
Avocadooliens egenskaber
Selvom avocado har et forholdsvist højt indhold af vitaminerne C, E, K, B5, B6 og B9, forsvinder de fleste af disse vitaminer under fremstillingen af avocadoolie; typisk er det kun E-vitaminerne der forbliver. Det bør i denne forbindelse nævnes, at man altid bør kontrollere ernæringsindholdet på varedeklarationen, inden man køber en avocadoolie; vitaminindholdet kan variere meget – og nogle avocadoolier indeholder slet ingen vitaminer!
Ernæringsmæssigt minder avocadoolie meget om olivenolie, idet de to olier har en meget ensartet fedtsyreprofil. Begge olier er desuden kolesterolfrie og sammensætningen af deres fedtsyrer, kan hjælpe til at sænke menneskekroppens niveau af LDL kolesterol (det “dårlige” kolesterol) og hæve niveau af HDL kolesterol (det “gode” kolesterol).
I skemaet nedenfor ses avocado- og olivenolies sammensætning af fedtsyrer. Værdierne er angivet i procent (%):
OBS: vend din telefon horisontalt for at udvide skemaet
Fedtsyrer | Fedtsyretype | Avocadoolie | Olivenolie |
Myristinsyre | Mættet | 0,03-0,07 | – |
Palmitinsyre | Enkeltumættet | 9-18 | 8,6-14 |
Palmitoleinsyre | Enkeltumættet | 3-9 | 0,3-1,3 |
Stearinsyre | Mættet | 0,2-1 | 2,1-2,8 |
Oliesyre | Enkeltumættet | 56-74 | 75-82,6 |
Linolsyre | Flerumættet omega-6 | 8-19 | 4,5-9 |
Alfalinolensyre | Flerumættet omega-3 | 0-2 | 0,5-0,8 |
Arakidonsyre | Flerumættet omega-6 | 0-1,05 | 0-0,6 |
9-Eicosensyre | Enkeltumættet omega-9 | 0-0,1 | 0-1,4 |
Dataene i skemaet baserer på ekstra jomfru avocadoolie og -olivenolie fra Chile og New Zealand og er udelukkende medtaget for at illustrere det generelle fedtsyreindhold i avocadoolier i forhold til olivenolie. Fedtsyrerne i de enkelte avocado- og olivenolier varierer, og afhænger af faktorer såsom lokale dyrkningsforhold, den enkelte høst, raffinering, opbevaring mv.
Avocadoolies effekt på huden og håret
I kraft af sit E-vitaminindhold har avocadoolie muligvis en gavnlig effekt på menneskets hud og hår – og mange tilhængere anvender udelukkende avocadoolien for disse egenskaber. Der findes dog ingen videnskabelige undersøgelser, der endnu har kunne påvise egenskaberne.
Selvom avocadooliens effekt på huden og håret endnu ikke er påvist, er det i sidste ende ens personlige resultater, der tæller. Med andre ord kan man ligeså godt prøve sig frem; hvis man får en bedre hud, et mere glansfuldt hår el.lign. er det jo fantastisk – og hvis ikke, har man i det mindste prøvet.
Den manglende videnskabelige dokumentation af avocadoliens egenskaber, illustreres meget fint af, at to af de mest relevante undersøgelser af avocadoers og avocadoolies effekt på huden, er foretaget på rotter og ikke mennesker! Undersøgelserne kan ses her:
- En israelsk undersøgelse fra 1991 påpeger, at olie fra avocadoens kerne kan øge dannelsen af opløselig collagen i huden, hvilket muligvis kan være af kosmetisk interesse for mennesker. Et af problemerne ved denne undersøgelse er dog, at den avocadoolie man udvinder til menneskelig konsumering i dag stammer fra frugtkødet – og ikke avocadoens kerne som i undersøgelsen – og man kan derfor ikke tillægge almindelig avocadoolie disse egenskaber
- En brasiliansk undersøgelse fra 2013 har konkluderet, at “avocadoolie kan fremme dannelsen af collagen i huden samt mindske antallet af inflammatoriske celler under sårheling, og derfor bør overvejes som et ny mulighed indenfor sårbehandling”. Dette er dog på ingen måde et videnskabeligt bevis for, at avocadoolie har de samme egenskaber hos mennesker
Som nævnt er begge undersøgelserne hidtil kun udført på rotter og deres resultater kan derfor ikke antages også at gælde for mennesker.
Avocadoolies anvendelse
Avocadoolie anvendes primært gastronomisk og kosmetisk:
Gastronomi
Kulinarisk kan man meget vel sammenligne avocadoolie med olivenolie, idet de to olier kan anvendes til mange af de samme formål. Olierne er desuden nogle af de få spiseolier, der ikke presses af frø eller kerner, men i stedet fra frugternes kød.
Avocadoolie har det højeste rygepunkt (den temperatur hvor olien begynder ryge, hvilket gør den harsk og uegnet til stegning) af alle olier på 271 °C (til sammenligning har jomfru olivenolie et rygepunkt på ca. 200 ºC). Avocadooliernes rygepunkter kan dog variere og afhænger især af kvaliteten af den enkelte olies raffinering (jo finere raffineret, jo højere rygepunkt) samt af oliens opbevaring frem til anvendelsestidspunktet. En jomfru avocadoolie har således ikke et betydeligt højere rygepunkt end en jomfru olivenolie.
Avocadoolie må i øvrigt ikke opbevares i køleskabet.
Kosmetik
Avocadoolie anvendes især i hudplejeprodukter pga. dens sammensætning af fedtsyrer samt forholdsvis høje indhold af E-vitamin. Herudover viser erfaringerne også, at avocado og avocadoolie er naturligt fugtighedsgivende, hvilket også er en eftertragtet egenskab i mange kosmetiske produkter.
Aromaterapi
Avocadoolie er en basisolie, der især egner sig til blanding med andre basisolier – såsom:
- Mandelolie
- Grapefrugtolie
- Olivenolie
- Sesamolie
- Jojobaolie
- Kæmpenatlysolie
Forholdsregler
Udover at avocadoolie i sjældne tilfælde kan fremkalde allergiske reaktioner, er der ingen særlige forholdsregler for olien.
Anbefalede avocadoolier kan købes her.