Almindelig berberis (Berberis vulgaris) er en løvfældende, tornet busk med smukke røde bær og gule blomster, som trives i forskellige naturtyper. Denne artikel dækker de vigtigste aspekter af planten i Danmark.
Fakta om almindelig berberis
Botanisk navn: Berberis vulgaris
Familie: Berberidaceae (berberisfamilien)
Højde: Op til 2-3 meter
Blomstringstid: Maj-juni
Bladtype: Spatelformede blade med græsgrøn farve og orangerød høstfarve
Tornetype: Omdannede blade, typisk 3-delte torne
Frugt: Små, røde bær, der er meget sure men ufarlige
Berberis er en busk, som tidligere blev brugt som både læge- og farveplante, samt som hegnsplante i landbruget. Dog blev dens dyrkning forbudt i Danmark fra 1903 til 1992 på grund af dens rolle som vært for sortrust, en svampesygdom, der skader kornsorter som hvede, rug og havre.
Beskrivelse
Udseende
Almindelig berberis er en tæt, forgrenet busk, som typisk når en højde på 2-3 meter. Dens grene er oprette med overhængende sidegrene og har 1-2 cm lange torne, der beskytter planten. Bladene er græsgrønne på både over- og underside og får en prangende orangerød farve om efteråret. Blomsterne er gule og arrangeret i klaser, mens bærrene er små, aflange og stærkt sure.
Rodnet
Berberis har et fladt og kraftigt forgrenet rodnet, som hjælper den med at etablere sig i forskellige jordtyper.
Biologiske egenskaber
Blomsterne i maj-juni er rige på nektar og tiltrækker insekter til bestøvning. Bærrene, som modnes senere, spredes via dyr, som indtager dem. Ifølge undersøgelser understøtter almindelig berberis levesteder for op til 45 forskellige arter af insekter og andre små organismer.
Voksesteder
Berberis vokser naturligt i skovbryn, krat og overdrev. I Danmark findes den sjældent i naturen, men kan stadig ses i områder som Klinteskoven på Møn, hvor den vokser i skovbryn langt fra dyrkede marker. Almindelig berberis foretrækker veldrænet jord, gerne på solrige eller delvist skyggefulde steder.
Udbredelse uden for Danmark
I Europa findes almindelig berberis bredt i regioner som Sydeuropa og Lilleasien. I Eifelbjergene trives den på tør, kalkrig jord sammen med planter som slåen, hvidtjørn og liguster.
Plantning af almindelig berberis
Selvom berberis var forbudt at plante i Danmark i næsten 90 år, kan man nu frit plante den i haven. Berberis kræver en kuldeperiode for at spire, og frøene har bedst af en kuldeeksponering på 8-12 uger. Når frøhvilen er ophævet, spirer frøene hurtigt og etablerer sig.
Placering og jordbundsforhold
Almindelig havejord er ideel til berberis, men den tåler også andre jordtyper, så længe der er god dræning. Planten vokser bedst i fuld sol eller halvskygge og kan klare hård beskæring, hvis der er behov for at forme den som hæk.
Pasning af almindelig berberis
Almindelig berberis kræver ikke meget pasning, men her er nogle enkle vedligeholdelsestips:
- Beskæring: Kan beskæres hårdt og formes efter behov. Ideelt til hække og som struktur i haven.
- Vandingsbehov: Modstandsdygtig over for tørke, men nyplantede buske skal vandes regelmæssigt i tørre perioder.
- Gødning: Trives uden ekstra gødning, men kan nyde godt af kompost om foråret.
- Vinteropbevaring: Som en hårdfør plante klarer almindelig berberis de danske vintre uden beskyttelse.
Forveksling
Almindelig berberis kan forveksles med andre berberisarter, herunder hækberberis (Berberis thunbergii). Den mest markante forskel er, at hækberberis har kortere og utakkede blade og mindre blomsterklaser. Derudover bærer almindelig berberis 3-delte torne, som er et tydeligt kendetegn for arten.
Anvendelse
Medicinske anvendelser
Berberis indeholder alkaloiden berberin, som især findes i barken. Berberin har muligvis en stimulerende effekt på produktionen af thrombocytter (blodplader) og kan have medicinsk relevans for patienter med ITP (Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura).
Håndværk og farvning
Den gule del af barken og veddet har et højt indhold af berberin, som kan bruges som farvestof. Det har historisk set været anvendt til at farve stoffer og materialer.
Hæk og hegn
Den tornede struktur gør almindelig berberis velegnet til beskyttende hække og læhegn, som afskrækker dyr og uønskede besøgende fra at trænge ind i området. Hække af berberis skaber desuden skjulested for fugle og smådyr.
Kulinarisk anvendelse
Bærrene fra almindelig berberis er meget sure, men kan bruges til saft og syltetøj, da de er rige på C-vitamin. Bærrene skal dog tilberedes før indtagelse.
Hyppigt stillede spørgsmål om almindelig berberis
Er almindelig berberis giftig?
Ja, barken og de grønne plantedele indeholder giftige stoffer og kan forårsage opkastning ved indtagelse i store mængder. Bærrene er ufarlige, når de er modne.
Hvordan genkender man almindelig berberis?
De 3-delte torne og de små, aflange røde bær er gode kendetegn. Blomsterne er gule og sidder i hængende klaser. Høstfarven er orangerød.
Hvorfor blev almindelig berberis forbudt i Danmark?
Almindelig berberis er vært for svampen Puccinia graminis, der forårsager sortrust på korn. For at beskytte kornavlen blev dyrkning af berberis forbudt i 1903, men forbuddet blev ophævet i 1992.
Er almindelig berberis stadig en trussel mod landbruget?
Nej, i dag dyrkes kornsorter, der er resistente over for sortrust, og desuden er det kun almindelig berberis (ikke andre arter som hækberberis), der fungerer som vært for svampen.