Birketræ (Betula)

Der findes ca. 60 arter i birkeslægten, men i Danmark er der kun 2 hjemmehørende arter: vortebirk og dunbirk.

Inden for naturmedicinen er det stort set kun vortebirken, der anvendes. Man bruger dog mange forskellige dele af vortebirken såsom dens bark, rødder, grene, blade og ikke mindst dens saft. Hver enkelt del af birken har sine egne medicinske formål. Læs evt. mere vortebirken som naturmedicin her.

Et andet interessant aspekt ved birketræer er, at man længe har plantet dem i områder, som har været så kraftigt forurenede af mennesket, at hverken planter eller dyr har kunne trives der (f.eks. gamle miner, affaldsdepoter o.lign.). I disse områder er birketræerne i stand til at rense jorden så grundigt, at den igen bliver beboelig og frugtbar.

 

Om birketræer

Som nævnt i indledningen findes der ca. 60 arter af slægten birk (Betlua), som primært vokser i de nordlige dele af Europa, Asien og Nordamerika.

I Danmark findes 2 arter af birk: dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula – tidligere Betula alba). Begge arter er hjemmehørende og har været her siden den sidste istid for ca. 12.000 år siden. Den nemmeste måde at kende forskel på de to, er deres grene; vortebirkens grene hænger nedad, hvor dunbirkens stritter opad, som hos de fleste andre træer.

Birketræer bliver typisk 25 – 30 m høje og omkring ½ m i diamter. De kan blive op til 100 år gamle og fældes typisk i 60 – 70 års alderen.

Birketræernes blade skyder frem i april (løvspring) og de blomstrer i starten af maj. De bestøves af vinden og en mellemstor birk kan sætte 30 mio. frø på et år. Birketræer spreder generelt sine frø meget vidt omkring i forhold til andre træer og indgår derfor i kategorien ’pionertræer’ – dvs. et træ, der vokser op som ét af de første i træløse områder.

Dette fænomen skyldes til dels også, at birketræer er såkaldte ’lystræer’ – dvs. træer der vokser hurtigt, hvis de står i områder med meget lys (hvilket ofte inkluderer træløse områder). Andre eksempler på lystræer i nordiske lande er bævreasp, lærk, skovfyr, ask og rødel.

 

Birketræernes dele

Bark

Birketræer kan især kendes på deres karakteristiske bark, som hvid og flaget. Når birketræerne er unge, er barken dog mere blank og jævn, og først lidt senere får den sin hvide farve (vortebirkens er også gyldenbrun i ungdommen). Når træerne bliver ældre, begynder barken at afskalle.

Vortebirkens bark er mere ujævn og sprukken end dunbirkens. Der findes desuden en svamp kaldet Taphrina betulina, som udelukkende angriber og får dens grene til at vokse i forskellige retninger, hvilket resulterer i de såkaldte ’heksekoste’ (de ligner lidt fuglereder og sidder typisk i trætoppene).

Læs evt. mere om birkebarkens naturmedicinske anvendelse her.

Blade

Den mest åbenlyse forskel på dunbirkens og vorte er, at dunbirkens er dunede og bløde, mens vortebirkens er mere spidse i formen og fyldt med grålige harpiksvorter. Grenene som bladene sidder på er også forskellige; dunbirkens grene er grønlige, hvor vortebirkens er rødlige.

Læs evt. mere om birkebladenes naturmedicinske anvendelse her.

Frugter

Frugterne af birketræerne er små nødder, der indeholder en masse små birkefrø. Hver nød er udstyret med en vinge, der gør den i stand til at flyve med vinden og det er netop denne vinge, der er ansvarlig for birketræets evne til at brede sig så effektivt.

 

Birkearter

Der findes omkring 60 birkearter på verdensplan, men de mest udbredte og beskrevne er følgende (angivet efter oprindelsesregion):

 

Asien

• Rød birk (Betula albosinensis)
• Østasiatisk birk (Betula davurica)
• Kamtjatkabirk (Betula ermanii)
• Ellebladet birk (Betula maximowicziana)
• Himalayabirk (Betula utilis)

 

Nordamerika

• Gul Birk (Betula alleghaniensis)
• Sukkerbirk (Betula lenta)
• Sort-Birk (Betula nigra)
• Papirbirk (Betula papyrifera)

 

Nordeuropa, Asien, Nordamerika og Grønland

• Dværgbirk (Betula nana)
• Vortebirk (Betula pendula)
• Dunbirk (Betula pubescens)

 

Praktiske anvendelser

Birketræ anvendes til følgende:

• Brænde
• Møbler
• Papir
• Finer

Før i tiden brugte man birk til mange andre ting såsom husgeråd, kurveflet, ski, vogndele m.fl.

Læs evt. om birkens anvendelse som naturmedicinsk plante her.

 

Sjove fakta om birketræer

• Birk er den danske variation af det nordiske navn Bjørk (birketræer hedder fortsat ’Bjørk’ på norsk i dag)
• Igennem historien er birketræer flere gange blevet associeret med unge, smukke piger
• Birketræ er godt brændetræ; det afgiver det en sødlig duft samtidig med at det brænder helt klart (uden gnister)
• Birketræer afgiver en sødlig saft, som kan drikkes – læs evt. mere om birkesaft her