Bronchosan


OBS: Bronchosan er taget af markedet! og er erstattet af Bronchoforce.

Læs mere om Bronchoforce her.


(teksten nedenfor er den oprindelige artikel om Bronchosan)

Bronchosan er et urtebaseret naturlægemiddel, der siden 2009 har været godkendt af Lægemiddelstyrelsen til “lindring af hoste og katar i øvre luftveje i kortere perioder“.

I praksis anvendes Bronchosan til følgende:

  • Mod slimet hoste
  • Mod tør hoste
  • Mod irritation i halsen
  • Til lindring af åndedrættet

Bronchosan er et godt, naturligt alternativ til traditionel hostesaft og kemisk fremstillede hostetabletter. Vær dog opmærksom på at Bronchosan kun må anvendes til ukompliceret hoste og maksimalt 1 uge ad gangen.

Bronchosan har været på det danske marked siden 1997 og dens terapeutiske indikationer (dvs. godkendte anvendelser som lægemiddel) blev sidst ændret i 2009.

Anvendelse

Bronchosan kan anvendes:

  • mod slimet såvel som tør hoste
  • mod halsirritation
  • til at lindre eller berolige åndedrættet

Hvis ikke bedring af symptomerne (hosten eller irritationen i halsen) ses inden 1 uge, bør du kontakte din læge.

Bronchosan bruges mod slimet hoste

Virkning

Bronchosan er slimløsende pga. sin specielle sammensætning af ingredienser, men kan bruges mod alle former for ukompliceret hoste (som f.eks. ved forkølelse, influenza o.lign.) 

Katar i bronkierne der er opstået som følge af luftvejsirritationer, kan afhjælpes med Bronchosan takket være dens slimløsende virkning.

Herudover har Bronchosan en lindrende effekt på åndedrættet.

 

Dosering

  • Voksne: 20 dråber Bronchosan dryppes i et glas vand 4 gange dagligt
  • Børn: Der findes ikke tilstrækkelig erfaring med behandling af børn og det frarådes derfor at give børn Bronchosan. I indlægssedlen er det angivet, at Bronchosan ikke må anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.

 

Ingredienser

Bronchosan er indeholder følgende aktive ingredienser:

  • Vedben (Hedera helix)
  • Timian (Thymus vulgaris)
  • Lakridsrod (Glycyrrhiza glabra)

Nedenfor ses en oversigt over de enkelte ingrediensers fordeling i produktet:

1 ml Bronchosan (ca. 35 dråber)
Ingrediens Ekstrakt Frisk urt Tørret urt/rod
Vedbenurt 376 mg 143 – 271 mg 67 mg
Timianurt 329 mg 124 – 271 mg 41 mg
Lakridsrod 233,8 mg 24 mg

Hjælpestofferne er: Ethanol og vand samt renset stjerneanisolie og eucalyptusolie.

Bronchosans ingredienser stammer fra friske planter og er bearbejdet skånsomt for at bevare deres kvaliteter. Bronchosan består af ekstrakter af ovenstående planter, som alle er udtrukket vha. ethanol.

 

Forholdsregler

Læs altid indlægssedlen inden brug og henvend dig til din apoteker eller læge ved tvivlsspørgsmål.

  • Generelt: Bronchosan bør kun anvendes ved ukompliceret hoste og maksimalt 1 uge ad gangen
  • Børn: Børn bør som udgangspunkt ikke anvende Bronchosan uden lægens anvisning (som anført under ‘Dosering'
  • Symptomer: Hvis du oplever symptomer såsom dyspnø (følelse af at få for lidt luft), farvet opspyt/slim (purulent ekspektorat) eller feber
  • Ethanol: Fordi Bronchosan indeholder omkring 220 mg ethanol pr. dosis, bør det ikke anvendes, hvis man er under behandling med disulfiram (antabus) eller metronidazol (lægemiddel mod svamp)

Bivirkninger

Bivirkninger ved brug af Bronchosan er forholdsvis sjældne. De eneste kendte bivirkninger er:

  • Gastrointestinale gener (frekvensen er ukendt)
  • Allergiske reaktioner pga. lakrids (sjældne)
  • Anafylaktiske reaktioner pga. lakrids (meget sjældne)

Graviditet og amning

Man ved ikke om Bronchosan er sikkert at anvende for gravide eller ammende kvinder, og man anbefaler derfor ikke brugen i disse tilfælde.

Kontraindikationer

Overfølsomhed overfor vedben, timian, lakridsrod, ethanol (sprit), stjerneanisolie eller eucalyptusolie.

 


OBS: Bronchosan er taget af markedet! og er erstattet af Bronchoforce.

Læs mere om Bronchoforce her.