Fakta om burre
Burre (Arctium) tilhører kurvblomstfamilien og omfatter omkring 15 arter, der er almindelige i de tempererede zoner i Europa og Asien. I Danmark er der fire hovedarter: liden burre (Arctium minus), glat burre (Arctium lappa), skovburre (Arctium nemorosum) og filtet burre (Arctium tomentosum). Planterne er toårige og forekommer ofte langs veje, stier og i lysåbne områder. De kan nå højder på op til 1,5 meter og har grove, forgrenede stængler og store hjerteformede blade.
Burre er kendt for sine rørformede, kuglerunde blomsterstande med rosa til violette kronblade, og dens frøstande har kroglignende spidser, som let hæfter sig på dyrepels og hjælper med frøspredningen. Nogle dele af planten kan dog være fototoksiske og kan irritere huden ved direkte kontakt.
Beskrivelse
Burre er kendetegnet ved sine oprette stængler, som kan være forgrenede, og sine store, bladede rosetter, der dannes i plantens første år. Bladene er oftest hjerteformede og har tandede eller hele kanter. Plantens blomsterstande er næsten kuglerunde og består af få, men markante, rørformede blomster, som varierer fra rosa til violet i farve. Når frøene modnes, danner kurvbladene kroge, som fungerer som hager, der griber fast i forbipasserende dyr og hjælper med frøspredningen.
Den mest almindelige burreart i Danmark er liden burre, som typisk bliver 40-100 cm høj. Filtet burre kan kendes på de grågrønne kurve, mens glat burre har store runde kurve og rødviolette blomster. Skovburre er den højeste art og kan nå op til 130 cm, men er spinklere i strukturen sammenlignet med de andre arter.
Voksesteder
Burre trives bedst i områder med næringsrig, veldrænet jord og kan findes langs vejkanter, i hegn og på åbne steder som lysninger og ubebyggede grunde. I Danmark er arten liden burre hyppigst udbredt og findes især langs stier og veje samt i bynære områder. Filtet burre er mest udbredt i det østlige Danmark og vokser ofte på gode jorder tæt på menneskelig aktivitet.
Skovburre forekommer også i danske skove, hvor den vokser i lysåbne skovkanter og langs skovstier, mens glat burre ofte findes nær byer, hvor jorden er næringsrig.
Plantning af burre
Selvom burre ofte vokser vildt i Danmark, kan den også plantes i haver, hvor den kan tiltrække insekter og give et vildt udtryk. For at plante burre anbefales det at bruge frø, som kan sås direkte i jorden om foråret. Jorden bør være veldrænet og næringsrig, og det er vigtigt at placere frøene i et solrigt område for at sikre optimal vækst.
Burreplanter kræver lidt vedligeholdelse, men det kan være nødvendigt at beskytte dem mod kraftig blæst, da de kan blive høje og toppe i andet vækstår. Da planten kan sprede sig let, bør den placeres et sted, hvor dens frø ikke forstyrrer andre planter.
Pasning af burre
Burre kræver minimal pasning og kan klare sig i forskellige jordtyper, men den foretrækker næringsrige forhold og en veldrænet jord. Det er vigtigt at fjerne visne blomsterstande, hvis man vil forhindre ukontrolleret frøspredning. Selvom burre er en robust plante, kan det være nødvendigt at beskære stænglerne i slutningen af blomstringsperioden, især hvis planten har nået sin fulde højde og risikerer at vælte.
I tørre perioder kan det være nødvendigt at vande planten, men det skal gøres sparsomt, da burre trives bedst i veldrænet jord og kan være følsom over for for meget fugt.
Forveksling
Burre kan nemt forveksles med andre planter, især glat burre, som ofte bliver fejlidentificeret som andre burrearter i Naturbasens registreringer. De mest almindelige forvekslinger i Danmark sker med glat burre (Arctium lappa), som har lignende runde kurve og en ensartet blomsterfarve. Forvekslinger opstår typisk på grund af planternes ensartede struktur og udseende, især i andenårsstadiet, hvor blomster- og frugtstandene dominerer.
Anvendelse
Burre har gennem tiden haft mange anvendelser i Danmark, både som lægeplante og som ingrediens i forskellige husholdningsremedier. Rødderne kan spises og anvendes som grøntsag og har været brugt i madlavning, for eksempel i øl og andre drikkevarer. Stænglerne kan også skrælles og tilberedes, hvilket gør dem velegnede som en form for aspargeslignende tilbehør.
Historisk har burre været brugt som et blodrensende middel og som et middel mod forskellige hudlidelser, herunder eksem og ringorm. Udtræk af roden kan også anvendes til hårpleje, da det siges at styrke håret og modvirke hårtab. Rødden kan indgå i forskellige former for te og infusioner, som har haft en rolle i folkemedicinen for behandling af betændelser og maveproblemer. Desuden har burreolie og -ekstrakt været populære ingredienser til behandling af kløende og irriteret hud.
Burrefrø blev tidligere brugt som blodrensende middel og til at fremme heling af bylder og små sår. Som en kuriositet har burreblade været anvendt som omslag for at lindre brandsår og reducere hævelse.
Hyppigt stillede spørgsmål om burre
Hvordan ser burre ud?
Burre er en høj plante med store hjerteformede blade og kuglerunde blomsterkurve. Blomsterne er normalt rosa til violette, og kurvene har kroglignende spidser, som gør, at de let hænger fast i dyrepels.
Hvor vokser burre i Danmark?
Burre vokser primært langs veje, hegn og lysåbne steder, og findes hyppigst i bynære områder. Filtet burre er især udbredt i det østlige Danmark, mens liden burre kan findes over det meste af landet.
Kan man spise burre?
Ja, dele af burreplanten kan spises, herunder rødderne og de skrællede stængler. Burre har været anvendt som grøntsag og i drikkevarer såsom øl.