Cedertræsolie bruges især indenfor industrien som duftmiddel og for dens pesticide egenskaber.
Den bruges også til “genoplivning” af forskellige træprodukter (f.eks. møbler, hegn, gulve osv.).
Selvom der ikke findes nogen videnskabelig dokumentation for cedertræoliens effekt på helbredet, anvender nogle mennesker den til medicinske formål.
I aromaterapi anvendes cedertræolie især i bade- og massageolier. Læs mere om cedertræsoliens mange anvendelser og egenskaber her.
Anbefalede cedertræsolier kan købes her.
Hvor kan man købe cedertræsolie?
Selvom der ikke findes mange varianter af cedertræsolie på det danske marked, kan man opstøve et par stykker på internettet. Vi anbefaler cedertræsolierne nedenfor:
Cedertræsoliens egenskaber
Udokumenterede egenskaber
Nedenfor ses en oversigt over de helbredsmæssige egenskaber, som cedertræsolie ofte tillægges. Egenskaberne er imidlertid ikke videnskabeligt dokumenterede og derfor heller ikke anerkendte i lægevidenskabelige kredse:
- Akne
- Gigtsygdomme
- Astma
- Bronkitis
- Hoste
- Skæl
- Eksem
- Hårtab
- Nyrelidelser
- Nervøse spændinger
- Fedtet hud
- Psoriasis
- Seboré
- Stress
- Blærebetændelse
- Urinvejsinfektioner
Det bør understreges, at der ikke findes nogle undersøgelser, der har kunne dokumentere, at cedertræsolie på nogen måde kan afhjælpe eller forebygge ovenstående sygdomme og helbredsmæssige problemer. Man bør derfor ikke forsøge at behandle sygdomme el.lign. med cedertræsolie – opsøg i stedet læge.
Undersøgte egenskaber med manglende dokumentation
- Streptococcus mutans: Denne bakterie lever bl.a. i menneskets mundhule og bidrager til udviklingen carries (huller i tænderne). En indisk undersøgelse fra 2012 har påvist, at cedertræsolie – ligesåvel som kanelolie, citrongræsolie, nellikeolie og eucalyptusolie – har en hæmmende effekt på bakterien. I praksis betyder dette, at cedertræsolie muligvis kan anvendes som alternativ til de eksisterende antibakterielle midler på markedet. Undersøgelsens grundlag er dog for ufuldstændigt til, at det kan anses for at være et videnskabeligt bevis på, at cedertræsolie kan anvendes som antibakterielt middel til brug hos mennesker.
Dokumenterede egenskaber
- Insekticid/fungicid: Selvom cedertræsolie kan udvindes af flere forskellige typer træ og dermed findes i mange forskellige varianter, har de alle en vis grad af antibakterielle og pesticide egenskaber. De fleste af de træer, der anvendes til fremstilling af cedertræolie indeholder cedrol. Mængden af dette stof i den enkelte olie har en stor indflydelse på oliens pesticide egenskaber. I praksis anvendes cedertræsolie derfor til at dræbe visse former for svampe og især insekter. Det bør dog bemærkes, at cedertræolie ikke må anvendes som biocid i EU (pga. det såkaldte Biocidal Products Directive 98/8/EC).
Cedertræsolies anvendelse
Industri
Cedertræsolie anvendes især i:
- Insektmidler – inklusive:
- Midler til huden (f.eks. myggebalsam)
- Insektdræbende midler (f.eks. sprays til at dræbe insekter, myggelys osv.)
- Mod møl (især i tekstilindustrien – cedertræolie findes f.eks. også i nogle mølkugler)
- Mod utøj (især lopper hos kæledyr)
- Duftmiddel i rengøringsmidler, gulvlakering og luftfriskere
- Duftmiddel i sæber, lotions og kosmetik
- Svampedræbende midler (f.eks. mod meldug – en svamp der vokser på planter)
- Cedertræ
- Til beskyttelse og “oplivning” af cedertræ (træhuse, hegn o.lign.)
- Til at give gamle cedertræsmøbler deres duft igen
Aromaterapi
Cedertræsolie kan meget vel kombineres med en eller flere af følgende olier:
- Bergamotolie
- Cypresolie
- Kanelolie
- Røgelse
- Enebærolie
- Jasminolie
- Citronolie
- Limeolie
- Lavendelolie
- Rosenolie
- Orangeblomstolie
- Rosmarinolie
Cedertræsolie anvendes især som massageolie og badeolie. Herudover kan cedertræsolie også inhaleres, diffuseres (i luften) eller påføres direkte på huden (dryp 2-4 dråber direkte på det ønskede område). Man behøver normalt ikke at fortynde olien inden påførsel – men husk altid at læse instruktionen på emballagen.
Fremstilling
Selvom cedertræsolie kan udvindes af cedertræer, er det i dag mere almindeligt, at olien stammer fra træer i Granfamilien (Pinaceae) eller i Cypresfamilien (Cupressaceae). Cyprestræsolien udvindes af træernes nåle og/eller træflis, savsmuld samt rødder ved vanddampdestillation.
Træerne der anvendes til fremstilling af cedertræsolie, inkluderer:
- Cedrus deodara
- Cedrus atlantica
- Cupressus funebris
- Widdringtonia whytei
- Juniperus virginiana
- Juniperus mexicana
- Juniperus procera
Forholdsregler
- Graviditet: Gravide kvinder bør ikke anvende cedertræsolie, da der er usikkerhed omkring oliens effekt på fostre.
- Børn: Småbørn under 2 år bør ikke komme i kontakt med cedertræolie (også pga. usikkerhed om oliens effekter).
- Hud: Cedertræsolie kan muligvis skade huden – især hos mennesker med sensitiv hud (prøv dig evt. frem med små hudområder).
- Langvarig eksponering: Undersøgelser har vist, at mennesker der arbejder i industrien (især på på savværker) og igennem længere tid dagligt udsættes for høje niveauer af cedertræsolie, kan udvikle lunge- og leverskader. Det bør dog understreges, at dette udelukkende gælder langvarig eksponering for høje niveauer af cedertræsolie og således ikke gælder almindelige forbrugere, hvor kontakten med olien er midlertidig og olie-niveauerne er lave.
Anbefalede cedertræsolier kan købes her.