Neem olie – eller neemolie – stammer fra Neem (Azadirachta indica), som er et træ, der tilhører Paternostertræ-familien.
Neem olie der anvendes til hudpåførsel, fremstilles ved koldpresning af Neemtræets frugtkerner. Neem olie der anvendes til andre formål kan udvindes af frugternes kød, kerner eller frø.
Selvom neem olie længe har haft en vigtig rolle i den ayurvediske medicin, findes der ingen videnkabelig dokumentation for, at olien kan bruges til behandling af sygdomme eller andre helbredsproblemer.
I denne artikel finder du information om neem oliens egenskaber og anvendelser. Læs desuden om hvordan olien fremstilles og hvilke forholdsregler man bør tage ved kontakt med olien.
Anbefalede neemolier kan købes her.
Hvor kan man købe neem olie?
Neem olie kan være vanskeligt at fremskaffe. Vi anbefaler olierne nedenfor, som forhandles af en dansk webshop:
Anbefalede neem-produkter
Vi anbefaler følgende produkter, der indeholder neem olie eller andre dele af neemtræet:
Neem oliens egenskaber
Udokumenterede egenskaber
Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at neem olie kan bruges til behandling af følgende:
- Akne
- Fodsvamp
- Indvoldsorm
- Skæl
I kraft af sin oprindelse fra Det indiske subkontinent har neem olie længe haft en vigtig rolle i den traditionelle ayurvediske medicin. De mest udbredte medicinske anvendelser her, inkluderer:
- Akne
- Eksem
- Feber
- Malaria
- Mod bakterier
- Mod parasitter
- Nældefeber
- Rosen
- Spedalskhed
- Stivkrampe
- Tuberkulose
- Øjeninflammation
De nyere anvendelser inden for den ayurvediske medicin, inkluderer:
- Gigtsygdomme
- Hudlidelser
- Inflammation
- Insektmiddel
Vær opmærksom på at ingen af ovenstående egenskaber er videnskabeligt dokumenterede.
Undersøgte egenskaber med manglende dokumentation
- Lus (på mennesker): Fordi neem olie traditionelt har været anvendt mod lus i nogle kulturer, findes der i dag flere undersøgelser af neem oliens effekt på forskellige typer lus (især hovedlus). Undersøgelsernes resultater er dog modstridende og neem olie betragtes derfor ikke som et lusemiddel med en dokumenteret virkning
Dokumenterede egenskaber
- Insektmiddel: Selvom man ikke kender alle oliens egenskaber i forhold til insekter, ved man bl.a. at nogle af dens indholdsstoffer (især stoffet azadirachtin) forstyrrer insekternes hormoner og hæmmer deres evne til at æde, vokse samt at lægge æg. Derfor anvendes neem olie nogle steder som et økologisk insektmiddel
OBS: Se afsittet “Neem olies anvendelse” for information om hvordan neem olie bruges mod plantelus, mider, biller o.lign.
Fedtsyreprofil
Herunder ses fedtsyreprofilen for neem olie:
Fedtsyre | Fedtsyretype | Spænd | Typisk indhold |
Palmitinsyre | Enkeltumættet | 12 – 19% | 16% |
Palmitoleinsyre | Enkeltumættet | spor – 0,2% | 0,1% |
Oliesyre | Enkeltumættet | 25 – 54% | 51% |
Stearinsyre | Mættet | 9 – 24% | 20% |
Linolsyre | Flerumættet omega-6 | 6 – 16% | 12% |
Arakidonsyre | Flerumættet omega-6 | spor – 1,4% | 1,4% |
Alfalinolensyre | Flerumættet omega-3 | spor – 1% | 0,5% |
Neem olies anvendelse
Neem olie er som udgangspunkt kun egnet til udvortes brug. Af samme grund bruges olien heller ikke gastronomisk.
Indien
Udover sin medicinske anvendelse (se afsnittet “Neem oliens egenskaber” ovenfor) bruges neem olie især i kosmetiske produkter såsom sæber, hårprodukter, cremer o.lign. i den indiske kultur.
Vi anbefaler følgende produkter, der indeholder neem olie eller andre dele af neemtræet:
Biologisk kontrol
I nogle lande anvendes neem olie som et økologisk insektmiddel, idet olien påvirker insekter på flere måder. Selvom man ikke kender alle aspekterne af oliens virkning på insekter, ved man, at den hæmmer deres evne til at spise, vokse samt at lægge æg. Neem olie bruges især til at beskytte afgrøder mod insekter.
Hvis man har problemer med planteædende insekter såsom bladlus, mellus eller forskellige mider, biller, orm el.lign. kan man ofte bekæmpe disse vha. neem olie. Vær dog opmærksom på at olien som udgangspunkt er for tyk til direkte påførsel på planter og derfor bør fortyndes med vand og/eller (insekt)sæbe.
Se evt. også denne mølpose med neem.
Fremstilling af neem olie
Hvordan og hvorfra neem olie udvindes, afhænger i høj grad af, hvad olien skal bruges til:
- Neem olie der skal bruges til hudpåførsel, udvindes normalt ved koldpresning af frugtkerner fra Neemtræet
- Neem olie der skal bruges til sæber eller industrielle formål, kan udvindes af frugternes kød, kerner eller frø og fremstilles ved andre metoder end koldpresning
Den færdige olie har en stærk duft, der mest af alt minder om en kombination af hvidløg og jordnødder. Olien har desuden en meget tyk konsistens samt en mørk farve, der kan være alt imellem gullig, rødlig og brunlig.
Fordi ren neem olie ved stuetemperatur er meget tyk i konsistensen, er de neem olier der kan købes til hudpleje normalt opblandet med en anden olie (typisk olivenolie). Herved bliver neem olien mere flydende og anvendelig.
Forholdsregler
Selvom neem olie udelukkende er egnet til udvortes brug, indtager nogle mennesker alligevel olien. Nedenstående forholdsregler gælder både ved udvortes og indvortes brug, men især ved indvortes (indtag):
- Børn: Neem og neem olie må ikke anvendes af børn. Især spædbørn og småbørn kan få alvorlige bivirkninger ved kontakt med olien eller dele af træet. Ved indtag kan bivirkningerne muligvis medføre lever- og nyreskader og i værste fald være fatale for mindre børn
- Gravide kvinder: Neem olie (bark fra Neemtræet) kan medføre spontan abort og må derfor ikke anvendes af gravide kvinder. Ammende kvinder frarådes også al brug af neem olie
- Autoimmune sygdomme: Det er uvist om neem olie kan påvirke immunforsvaret og derfor frarådes al brug hos mennesker med autoimmune sygdomme såsom leddegigt, multipel sklerose, systemisk lupus osv.
- Diabetes: Nogle undersøgelser peger på, at neem olie kan sænke blodsukkerniveauerne, hvilket kan være et problem hos diabetikere. Hvis du er diabetiker og vil anvende neem olie, bør du være ekstra opmærksom på dit blodsukkerniveau
- Interaktioner: Selvom man ikke kender neem oliens effekt på menneskekroppen, har man mistanke om, at den muligvis kan interagere med visse medicintyper. Disse inkluderer:
- diabetesmedicin
- immunsupprimerende lægemidler
- lithium
Anbefalede neemolier kan købes her.