Før i tiden var vejpileurt en lægeplante, der især blev anvendt til at mindske eller stoppe forskellige former for blødninger.
I dag betragter man vejpileurt som ukrudt de fleste steder.
Hvis man vil fjerne vejpileurt fra f.eks. haven, er det vigtigt, at fjerne planterne mens de er små, da deres dybe rødder gør dem vanskelige at fjerne senere hen (vejpileurt har en tendens til at knække ved rodhalsen, hvis man forsøger at hive den op af jorden).
I de nordiske lande blomstrer vepileurten i maj – november og har små blomster, som typisk er rødrandede.
Hvor kan man købe vejpileurt?
Vejpileurt dyrkes ikke som haveplante og kan derfor ikke købes i havecentre el.lign., men den anvendes i nogle teblandinger som f.eks. Solidago urtete. Herunder ses to forskellige typer te, der indeholder vejpileurt:
Vejpileurten i naturmedicinen
I naturmedicinen bruges vejpileurt især for dens astringerende virkning (en sammentrækkende virkning på menneskets blodkar). Vejpileurt har derfor primært været anvendt til at mindske eller stoppe blødninger – som f.eks. ved:
- Sår, rifter o.lign.
- Kraftig eller vedvarende menustration
- Diarré og dysenteri
- Hæmorider
- Næseblødning (hvor frisk saft af vejpileurt sprøjtes direkte op i næsen)
Naturlægerne mener også, at den har en vanddrivende egenskab og den har derfor været anvendt til at uddrive nyresten. En af de ældre opskrifter er: 1 dram vejpileurt pulveriseret i vin, som indtages 2 gange dagligt.
Herudover har vejpileurt også været anvendt som ormekur.
Det bør fremhæves, at anvendelserne ovenfor ikke er anerkendte af moderne lægevidenskab og at man ikke bør forsøge at selv-medicinere sig med vejpileurt. Hvis du er syg, bør du altid opsøge læge.
Videnskabelige undersøgelser
Der findes ikke mange videnskabelige undersøgelser af vejpileurtens effekt på menneskets helbred. Dette skyldes måske dens nuværende status som ukrudt eller at den ikke indeholder nogle stoffer, som forskerne i dag umiddelbart finder interessante.
Der findes dog én interessant undersøgelse af vejpileurtens effekt på brystkræft, som har kunne bekræfte, at vejpileurt har en kræftbekæmpende egenskab. Undersøgelsen var dog på ingen måde omfattende nok til at kunne konkludere, at vejpileurt kan bruges til behandling af brystkræft.
Vejpileurtens karakteristika
| Højde | Op til 1 meter, men almindeligvis 20 – 80 cm |
| Stængel | Stænglen er opret og grenet foroven |
| Rødder | Dybe pælerødder med enkelte grove siderødder |
| Blade | Stængelblade er bredere og 2-4 gange længere end grenbladene. Formæssigt er de for det meste spidse, men kan også være afrundede eller elliptiske. Farven er grøn – grågrøn. |
| Bloster | 2 – 4,5 mm, ofte rødrandede |
| Nød | 1,6 – 3,7 mm lang med en matteret, brunlig farve |
| Blomstring | Maj – november |
Underarter
- Almindelig vejpileurt (Polygonum aviculare ssp. aviculare)
- Smalbladet vejpileurt (Polygonum aviculare ssp. neglectum)
- Spidsbladet vejpileurt (Polygonum aviculare ssp. rurivagum)
- Liggende vejpileurt (Polygonum aviculare ssp. microspermum)
- Polygonum aviculare subsp. depressum
Andre oplysninger
- Flavonoler: Vejpileurt indeholder følgende flavonoler: avicularin, myricitrin, juglanin, astragalin og betmidin (flavonoler er en form for flavonoider, som nogle mener, er sunde for mennesket)
- Føde: I vietnam kaldes vejpileurt rau đắng og indgår den traditionelle asiatiske ret ‘hot pot' (kinesisk fondue) samt i supper